PhänomentaBørnenes videnskabsmuseum i Flensburg

Er du klar til at udforske videnskabens verden? I Phänomenta i Flensburg kan du og børnene prøve sjove og spændende eksperimenter. De kan lege med elektricitet og magnetisme, udforske lyd og lys, og lære om forskellige naturfænomener på en interaktiv måde. De kan lave deres egne opdagelser og blive overrasket over, hvor spændende og sjov videnskab kan være!
Phänomenta er stedet, hvor både du og dine børn kan bruge jeres fantasi og blive inspireret til at tænke som en rigtig opfinder eller forsker!

Børnenes videnskabsmuseum

På Phänomenta er det børnenes oplevelse, der er i centrum. Her kan du og dine børn udforske et interaktivt museum på 3500 kvadratmeter, hvor I får lov til at røre ved udstillingsgenstandene og prøve ting af. Der er ingen fast rækkefølge, I skal følge, så I kan gå på opdagelse og opleve det hele i jeres eget tempo.

Hvis I vil fejre jeres børnefødselsdag på Phänomenta, kan de sørge for et fint dækket bord i museets kantine. I er velkomne til at medbringe mad og drikkevarer hjemmefra, men I kan også købe drikkevarer, kage, is og pizza i kantinen. Der er endda forskellige fødselsdagsworkshops, som I kan deltage i. Husk at ringe på forhånd og tilmelde jer fødselsdagsselskabet samt at spørge, om workshoppen kan foregå på dansk, hvis ikke I snakker tysk.

Startede på universitetet

Phänomenta startede som et initiativ fra en professor ved Flensborg Universitet. Han begyndte at skabe interaktive udstillinger som en del af sit forskningsarbejde for at han så godt som muligt kunne formidle fysikkens verden. Han undersøgte herefter, hvordan hans pædagogiske formidling egentlig virkede. Efter at have set, hvor stor en succes det blev, flyttedes udstillingerne til egne lokaler og blev til et uafhængigt videnskabscenter i 1995. Phänomenta blev så populært, at det har inspireret andre videnskabscentre i Tyskland, som endda har navne, der minder om det originale Phänomenta i Flensburg.

Praktiske oplysninger

  • Åbningstider:
    Mandag: Lukket
    Tirsdag-Torsdag: 9.00 – 16.00
    Fredag-Søndag: 11.00 – 18.00
    Ferieperioder: Tirsdag-Søndag: 11.00 – 18.0
  • Sæson: Der er åbent hele året

  • Entré: Fra:
    24 DKK (Børn 3-6 år)
    96 DKK (Voksne)
    72 DKK (Børn op til 16 år, elever, studerende og svært handikappede (70%))